LDHus

Præsterne skal være der, hvor folk bor, mener kirkeminister Birthe Rønn Hornbech. Hun har derfor bedt biskopperne udarbejde en model for, hvordan 26 præstestillinger kan flyttes fra især de tyndt befolkede landområder til forstæderne omkring de store byer.

Da nyheden ramte medierne i sidste uge, blev den af flere kirkelige aktører modtaget som en nødvendig tilpasning til de samfundsmæssige forandringer. Men kan kirken ikke gøre andet og mere end passivt at tilpasse sig de demografiske forskydninger? Folkekirken er jo ikke bare en del af samfundet. Med mere end 2000 sogne på landsplan er folkekirken også en del af snart sagt hvert eneste lokalsamfund. Hvordan kan kirken bidrage til en styrkelse af lokalsamfundet, så tilbagegangen i de små landsogne kan vendes?

Det spørgsmål har man også stillet sig på Grundtvig-akademiet, der er en selvstændig studie-, forsknings- og formidlingsinstution med hjemsted på Vartov i København. Her arbejder man for tiden på et projekt om folkekirken og det skæve Danmark.

Lederen af akademiet, Birgitte Stoklund Larsen, mener også, at flytningen af præstestillinger er nødvendig for at løse et længe erkendt strukturproblem i Folkekirken. På landet er antallet af præster i forhold til befolkningen helt anderledes end i byerne. Men hun mener ikke, at de små sogne behøver at hensynke i modløshed. De skal blot blive bedre til at se og udnytte samarbejdsmuligheder inden for og på tværs af sognegrænserne.

- Vores projekt går ud på at finde og synliggøre de gode eksempler på, at folkekirken samarbejder lokalt, forklarer akademileder Birgitte Stoklund Larsen. - Det kan være eksempler på sogne, der samarbejder på tværs af sognegrænserne. Og det kan være eksempler på at kirken indgår i lokale samarbejder, der bidrager til en styrkelse af lokalsamfundet.

Tanken er, at eksemplerne skal samles i et idékatalog, som kan give inspiration til præster og menighedsråd landet over. Men indtil videre er det lidt småt med eksempler på, at den lokale folkekirke indgår i det, som Birgitte Stoklund Larsen kalder for “community building”.

Henvendelse til lokale aktionsgrupper

I sommeren 2009 sendte akademilederen en forespørgsel til de 56 lokale aktionsgrupper, som står for at fordele projektmidler til under EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Her efterspurgte hun eksempler på, at folkekirken eller kirkelige organisationer er gået ind i lokale udviklingssamarbejder.

Henvendelsen til de lokale aktionsgrupper resulterede blot i to tilbagemeldinger. Den ene omhandlede fotografering af kirker i Aalborg. Den anden omhandlede et naturprojekt i den sønderjyske landsby Hellevad, hvor menighedsrådet er en aktiv medspiller. Sidstnævnte projekt har i øvrigt tidligere været omtalt her på Landdistrikterne.dk.

Link til artikel om projektet Rundt om Hellevad.

Birgitte Stoklund Larsen understreger, at hun endnu ikke har gjort en kæmpe indsats for at finde de gode eksempler, at kirken indgår i lokale udviklingssamarbejder. Men indtil videre må man konstatere, at eksemplerne ikke ligefrem står i kø for at blive opdaget. Det er tilsyneladende ikke menighedsrådene, som fører pennen på lokale udviklingsprojekter.

Det folkelige og det kirkelige

Ifølge Birgitte Stoklund Larsen skyldes det manglende lokale samarbejde blandt andet, at der fra midten af 1900-tallet og frem er sket en ideologisk opgradering af sognet.

- Der er naturligt en stor veneration for og nok også en idealisering af den lille enhed. Men det er måske ikke vejen frem at fastholde menighedsråd selv i de mindste sogne, siger Birgitte Stoklund Larsen og tilføjer:

- Her er det så, at vores projekt går ud på at vise nogle gode eksempler til inspiration for, hvordan man kan gøre.

- Vi har i Danmark en gammel tradition for, at det folkelige og det kirkelige skal gå hånd i hånd. Inden for de sidste 50 år har der dog været en bevægelse hen mod, at kirken skal koncentrere sig om at være kirke. Men kristendommen trives jo ikke ud i den tynde blå luft, men udfolder sig i en konkret, lokal kontekst. Hvis ikke den gør det, giver det ikke mening at tale om en sammenhæng mellem det kirkelige og det folkelige.  

Det lokale åndsliv

Ifølge Merethe Jørgensen, sognepræst i Glejbjerg mellem Esbjerg og Vejen, er det dog ikke bare folkekirken, der skal blive bedre til at engagere sig i det lokale, folkelige arbejde. Det er i lige så høj grad “folket”, som skal få øjnene op for, hvad kirken kan bidrage med til lokalsamfundet.

- Jeg deltog på et tidspunkt i en inspirationsdag arrangeret af den lokale borgerforening, hvor emnet var lokal udvikling, og hvordan Glejbjerg kan tiltrække nye tilflyttere. Der var masser af forslag om naturstier og andet. Men ikke en eneste gang blev kirken nævnt, og jeg sad og tænkte: Hvorfor bliver kirken ikke inddraget?

Merethe Jørgensen har for tiden studieorlov, hvor hun undersøger kirkens rolle i landdistrikterne - i øvrigt med tilknytning til Grundtvig-akademiets projekt. Hun mener ikke nødvendigvis, at kirken skal gøre andet og mere end det den allerede gør.

- Måske er der nærmere behov for, at folk bliver mere bevidste om kirkens betydning for lokalsamfundet. Folk kommer der jo mindst én gang om året til jul og begravelse. Og mange af de kulturelle tilbud på landet er kirkelige, siger Merethe Jørgensen og tilføjer:

- Naturstier kan være udmærkede. Men det er vel også vigtigt for et lokalsamfund, at der er et åndeligt liv.

 Sognepræsten er dog bevidst om, at kirken og præstegården sætter en næsten uoverstigelig barriere for nogle mennesker. Det kan hun ved selvsyn konstatere ved kirkens kulturelle arrangementer, der trækker en helt bestem fast kerne af de lokale.

- Vi havde på et tidspunkt et arrangement med filminstruktøren Anders Østergaard, der blev flyttet fra konfirmandstuen til hotellet. Her kom der tre gange så mange, som der ellers ville være kommet. Og til foråret har vi lavet et foredragsarrangement i samarbejde med borgerforeningen. Her er jeg sikker på, at tendensen vil være den samme.

Hermed har Glejbjerg-præsten også givet et eksempel, som kunne indgå i et idékatalog over muligheder for lokalt samarbejde henover præste- og kirkegårdsskellet. På Vartov er Birgitte Stoklund Larsen da også fortrøstningsfuld med hensyn til Grundtvig-akademiets projekt.

- Jeg er sikker på, at når vi først får øje på de gode eksempler og får dem synliggjort, så er der mange, som vil få sig en aha-oplevelse, siger hun.

—

Landdistrikterne.dk hører gerne om gode eksempler på, at kirken indgår i lokale samarbejdsrelationer. Send et tip til Martin H. Brunsgaard på mb@ldhus.