LDHus

Den negative udvikling i landdistrikter og yderområder er ikke et særskilt dansk fænomen. Det er en tendens, som gør sig gældende i alle de vestlige lande. Og i ingen af landene har man fundet den magiske politiske og økonomiske trylleformular, som med ét kan vende den negative spiral til en positiv cirkel. Det er den erkendelse man sidder tilbage med efter læsningen af bogen “Trods dårlige odds. International inspiration til danske yderområder.”

Selv om bogen ikke indeholder løsningen på yderområdernes problemer, så er der dog al mulig grund til at læse den. “Trods dårlige odds” er nemlig fuld af eksempler på løsninger, og så har den kritisk blik for disse løsningers rækkevidde. Men frem for alt kan bogen anbefales, fordi den giver et internationalt perspektiv på yderområdernes udfordringer i Danmark. Og perspektiv er sundt, hvis man ser den lokale borgmester eller den siddende regering som eneste årsag til den aktuelle misere.

Bogen er inddelt i tre dele. Den første del introducerer yderområdernes situation i et internationalt (primært europæisk) perspektiv. I en anden del zoomer bogen ind på statslige tiltag på landdistriktsområdet i syv forskellige europæiske lande, mens den tredje og sidste del beskriver 18 konkrete projekter, der med succes har skabt udvikling i yderområderne rundt omkring i Europa.

“Trods dårlig odds” er den tredje bog, som Realdania udgiver som et led i projektet Mulighedernes Land, og især i bogens første og tredje del er der visse gentagelser i forhold til de tidligere udgivelser. Det gælder for eksempel præsentationen af det nye landdistriktsparadigme, der kort fortalt handler om, at lokalt forankrede, stedspecifikke og tværsektorielle løsningsmodeller afløser centrale og ensartede støtteordninger til de enkelte sektorer (i.e. landbrug og fiskeri).

Undervejs i udgivelsesrækken er der dog kommet et kritisk blik til, og det virker befriende på denne læser. Jeg mindes stadig mødet med to svenske LAG-koordinatorer, der omtalte den såkaldte LEADER-metode som om, det var en guddommeligt inspireret praksis autoriseret af Vorherre himself. Det er det jo ikke. Det er et pragmatisk politisk forsøg på at løse nogle komplekse problemstillinger, og som sådan har den nogle indlysende fordele - ikke mindst at den inddrager lokale aktører og ansvarliggør dem i problemløsningen.

“Trods dårlige odds” opridser på glimrende vis dilemmaerne og begrænsningerne ved det nye landdistriktsparadigmes tilgang til udfordringerne i yderområderne. Hvordan sikrer man balancen mellem lokal bottom up-styring og den overordnede styring og kontrol ud fra langsigtede strategiske mål? Hvordan vurderer man effekten af de mange lokale, stedspecifikke projekter? Og hvordan undgår man, at de mange små projekthistorier overskygger behovet for storstilede investeringer i f.eks. infrastruktur - og for “big politics” i det hele taget!

Bogens anden del omhandler netop “big politics”, og den er måske den mest interessante del af bogen. Beskrivelsen af statslige tiltag på landdistriktsområdet i syv forskellige europæiske lande viser, hvordan de enkelte landes geografi, historie og politiske kultur fører til vidt forskellige løsningsmodeller. Særligt forskellen mellem vores nordiske broderlande er tankevækkende.

I Fætter Højben-landet Norge indgår yderområderne som en vigtig del af den nationale selvforståelse, og derfor fører staten en særdeles aktiv politik for at holde liv i yderområderne. Her går man ikke af vejen for at give substantielle skattefordele til virksomheder i yderområderne, og nyuddannede der tager job i Nordnorge, får reduceret deres studiegæld med 10 % om året!

I det mere centralistisk orienterede Sverige spillede staten den altdominerende rolle i en urbaniseringsproces, der nærmest havde som erklæret mål at afvikle de små landsbyer. Det var kun en markant folkebevægelse, som fik staten til at ændre politisk kurs og indgå i et samarbejde med græsrødderne om at bevare livet i de små bygder.

Og hvordan er udviklingen så forløbet i Danmark? Det spørgsmål overlader bogen det til læseren selv at svare på, men mon ikke industrialiseringen af landbruget vil stå centralt i fortællingen om afviklingen af de danske landdistrikter. I et interview i Weekendavisen for nylig karakteriserede forfatteren Knud Sørensen introduktionen af malkemaskinen som den afgørende begivenhed i denne fortælling. Malkemaskinen overflødiggjorde nemlig kvinderne, der i stedet tog til byen for at uddanne sig. Resten er historie!

Titlen “Trods dårlige odds” refererer primært til bogens tredje og sidste del, der beskriver 18 konkrete projekter fra hele Europa (dog ingen fra de nye østeuropæiske EU-medlemslande!). Og flere af projekterne er da også veritable humlebi-historier: Teoretisk set burde humlebien ikke kunne flyve, men i praksis gør den det altså - og med succes!

Geografisk spænder projekterne vidt, mens den tematiske spændvidde er knap så stor. Hvis man spørger, hvad yderområderne skal leve af i fremtiden, så synes bogens svar at være: turisme og oplevelsesøkonomi! I hele 11 ud af de 18 projekter som bogen beskriver, er der tale om at et område satser direkte på at tiltrække turister - især den veluddannede og velbeslåede af slagsen.

Bogen efterlader ikke nogen tvivl om, at projekterne er succeser med store afledte (for det meste positive) effekter på det omgivende lokalsamfund. Men set med denne læsers øjne kan den ensidige satsning på turisme og oplevelsesøkonomi ikke være løsningen på alle problemer i yderområderne. Ungdommen vil stadig skulle flytte til de store byer for at uddanne sig. Og læger, sygeplejersker, jurister og skolelærere flytter næppe til et udkantsområde, bare fordi det er kendt for sin herregårdsturisme eller sine mountainbikestier.

Når det er sagt, burde “Trods dårlige odds” være pligtlæsning for alle LAG-ansøgere og LAG-bestyrelser. Bogens projekter sætter overlæggeren meget højt, og det giver perspektiv, når man søger om/giver penge til at sætte nye vinduer i Øster Bøvelse forsamlingshus.

I det hele taget kan “Trods dårlige odds” anbefales til alle med interesse for udviklingen i landdistrikter og yderområder. Og når man har læst den med faglige/politiske briller, kan man lægge den på natbordet og bruge den til ferieplanlægningen. De 18 beskrivelser af konkrete projekter hensatte i hvert fald denne læser i en dyb fascination af verdens mangfoldighed af mennesker og steder. Nogle af dem må jeg bare opleve!

 - Martin H. Brunsgaard, mb