LDHus

[Landdistrikterne.dk] Syddansk Universitet har pr. 1. januar 2010 udnævnt Gunnar Lind Haase Svendsen til et professorat i rural sociologi. Landdistrikterne.dk byder Danmarks første professor i landdistrikter velkommen med fem skarpe spørgsmål om den aktuelle status på landdistriktsområdet.

1.) Hvilken betydning har det for landdistrikterne, at området nu har fået sin egen professor?

Det er et tegn på, at området bliver taget mere seriøst end tidligere inden for den danske universitetsverden. Fx har man i de øvrige skandinaviske lande haft professorer inden for området de sidste 30-40 år. Udover at bidrage til den internationale litteratur på området, gennemføre forsknings- og udredningsprojekter, varetage undervisning, vejledning og redaktionelt arbejde, opbygge uddannelse på Syddansk Universitet i Esbjerg mv. vil jeg fortsætte med at formidle forskningsresultater til medierne, holde foredrag , udgive kronikker og populærvidenskabelige artikler i det omfang, min tid tillader det. På den måde håber jeg at kunne bidrage til debatten om de danske landdistrikter.

2.) Hvor mener du, at der er behov for forskning på landdistriktsområdet? Er der aspekter af landdistriktsproblematikken, som vi har et særligt behov for at få undersøgt?

Hvordan fastholder vi offentlige serviceydelser af høj kvalitet i landdistrikterne - altså primært skole, læge, børnehave, hospital, offentlig transport, bibliotek? Jeg er netop ved at offentliggøre en undersøgelse om biblioteksservice i landdistrikterne. Den beskriver og forklarer bl.a., hvorledes de små filialer er truede, men også at en mulig løsning kunne være at placere dem i kulturhuse/multifunktionelle centre, hvor folk mødes i forvejen, og hvor der er nogle stordriftsfordele. Sådanne centre med offentlige serviceydelser kunne muligvis være et koncept for flere lokalsamfund - en slags lokal centralisering, hvor man dels undgår, at alt flyttes ind til de større byer, dels en økonomisk ubæredygtig målsætning om, at hver eneste landsby skal have sine egne offentlige ydelser fra A-Z.

3.) Landdistrikter er et område præget af engagerede lægfolk og ildsjæle. Hvad mener du, at de kan bruge landdistriktsforskningen til?

Vi har i Danmark en lang tradition for foreningsildsjæle og folkelige bevægelser i landdistrikterne - fra andelstiden i 1800-tallet frem til i dag, i en indtil nu 200-årig foreningstid (den første kreditforening har 200 års jubilæum i år). Dette enestående frivillige arbejde bør ses som en vigtig del af den danske økonomi. I den internationale forskning er der meget fokus på netværkssamarbejde - også kaldet social kapital - som en vigtig del af landdistriktsudvikling. “Netværk” og “ildsjæle” bliver tit set som en form for universalløsning for landdistrikternes problemer. En undersøgelse, jeg for nyligt har lavet med to kolleger, viser imidlertid, at der ikke er mere social kapital på landet end i byerne, når undtages lidt mere frivilligt arbejde. Spørgsmålet bliver derfor: Hvordan opbygges der social kapital i landdistrikterne? Ender det hele bare i Projektsamfundets mareridt af smarte projektansøgninger, herunder et hav af e-mails og korttidskontakter, eller opbygges der et varigt og effektivt netværkssamarbejde, der inkluderer alle borgere, og som rent faktisk kan kapitaliseres, til glæde for såvel den enkelte borger som fællesskabet?

4.) Hvis du skal pege på én ting, hvad er så den største udfordring for landdistrikterne her og nu?

At fastholde de unge, alternativt få dem til at flytte tilbage til deres hjemegn efter afsluttet uddannelse. Her tænker jeg ikke mindst på de unge kvinder, som der er blevet markant færre i landdistrikterne de seneste år.

5.) Hvilke muligheder ser du for, at landdistrikterne kan overvinde denne udfordring?

Dels at landdistrikterne bliver et seriøst bosætningsalternativ for de unge, i form af gode offentlige serviceydelser (og gerne også offentlige arbejdspladser!), der ligger i fornuftig afstand fra det sted, de bor; dels at landdistrikternes image forbedres i medierne. Jeg mener, det er meningsløst at tale om fx ‘Den rådne banan’ - det vestlige Jylland kunne man da ligeså godt kalde Jyllands eller Danmarks ‘rygsøjle’. Det er i min bevidsthed ingen ‘udkant’ (nu skal det lige siges, at jeg rent faktisk er vestjyde!). Herfra udgik andelsbevægelsen, her finder vi nogle af de stærkeste ildsjæle. Her foregår der i det hele taget mange gode tiltag, og der er stadig BEVÆGELSE, til glæde for hele landet. Kalder vi fx storbyerne for ‘Rådne tomater’ (af en eller anden mærkværdig grund). Nej, vel? Det kunne vi aldrig finde på.