LDHus

Debatten om landbrugets påvirkning af naturen og den offentlige forvaltning af det åbne land fikserer landmanden i rollen som producent. Men det er en alt for snæver opfattelse, lyder konklusionen på en ny undersøgelse af arealanvendelsen i tre jyske landbrugsområder.

Undersøgelsen er lavet af professor Jørgen Primdahl og en gruppe forskerkollegaer på Københavns, Århus og Syddansk Universitet. Gennem personlige interviews med 700 landmænd har forskerne undersøgt, hvordan forskellige typer landmænd opfatter og forvalter deres ejendom.

Undersøgelsens resultater indikerer, at landbrugets strukturudvikling langt fra er den eneste forandringsfaktor i det åbne land. Bosætning, friluftsliv og interessen for natur og herlighedsværdier udgør nemlig også vigtige drivkræfter i den aktuelle udvikling af jordbrugslandskabet.

- Der kan være lommer i landbrugslandskabet, som udgør en undtagelse. Men vores bedste bud er, at dette er generel tendens, siger Jørgen Primdahl.

Et godt sted at bo
En del af undersøgelsens resultater præsenteres i det seneste nummer af tidsskriftet Jord & Viden - og flere af resultaterne er ganske bemærkelsesværdige.

Ved at sammenholde resultaterne med en lignende undersøgelse fra 1995/96 kan forskerne f.eks. se, at fritidsbrugenes andel af det samlede areal er stagnerende eller stigende, mens fuldtidsbrugenes andel er blevet mindre.

Forskerne har desuden spurgt landmændene, om de primært opfatter deres ejendom som et godt sted at bo, et godt produktionssted eller en ligelig blanding af begge dele. Her svarer over halvdelen af landmændene, at de primært ejer deres ejendom fordi det er et godt bosted. Mest udtalt er dette - ikke overraskende - for fritidslandmændenes vedkommende.

Endelig har forskerne undersøgt, hvilke landskabsforandringer landmændene har foretaget inden for de seneste 12 år. Her er tendensen, at der i perioden er blevet etableret flere udyrkede elementer (hegn, vandhuller, vildtplantninger, mv.) end der er blevet fjernet. Og det er især fritidslandmændene, som optræder som aktive landskabsforvaltere.

Landskabets urbanisering
Jørgen Primdahl er ikke i tvivl om, at undersøgelsens resultater afdækker et vigtigt aspekt af den socioøkonomiske udvikling på landet.

- Men vi har stadig brug for mere viden om, hvad det der sker i krydsfeltet mellem urbaniseringen af landet og landbrugets strukturudvikling, siger han og peger dermed på de to tendenser, som præger udviklingen af det åbne land:

På den ene side formes landskabet af landbrugets strukturudvikling i retning af færre og større brug. På den anden side finder der en urbanisering sted, når fritidsbrugere overtager landbrugsejendomme og former landskabet ud fra en interesse for natur, friluftsliv o.lign.

Begge tendenser præger udviklingen hen mod det Jørgen Primdahl kalder et multifunktionelt landskab. Men i den offentlige bevidstheds billede af jordbrugslandskabet er den første tendens nærmest enerådende.

Producent, ejer og borger
- I debatten om landbrugets påvirkning af naturen, ser man primært landmanden som en producent, der dyrker landskabet, og hvis aktiviteter skal underlægges stramme restriktioner. På samme måde er mange offentlige støtteordninger, f.eks. vedrørende skovrejsning, indrettet med producenten som målgruppe, siger Jørgen Primdahl og fortsætter:

- Vores undersøgelse viser, at landmanden også optræder i rollen som ejendomsforvalter, der foretager dispositioner, som kun forklares, hvis man ser landmanden som en ejer, der ønsker at tilføre sin ejendom værdi mere som et bosted end som et produktionssted. Desuden peger vi i vores artikel på, at landmanden også er borger - og ofte en aktiv borger - i lokalsamfundet.

Landmanden som producent, landmanden som ejendomsforvalter og landmanden som borger - de tre aspekter skal ifølge Jørgen Primdahl alle med i billedet af landmandens rolle, hvis man vil forstå de igangværende forandringer i jordbrugslandskabet. Og de skal ikke mindst med i billedet, hvis man ønsker at tilrettelægge en politik for og forvaltning af det åbne land, som rammer den brede og sammensatte gruppe, der ejer landbrugsejendomme.

Producentorganisationer
At Danmarks Naturfredningsforening kan have en interesse i at fastholde en forurenende industribonde som en modpart i den offentlige debat, er måske til at forstå. Men hvorfor tager den offentlige forvaltning udgangspunkt i en opfattelse af landmandens rolle, som tilsyneladende er ude af trit med virkeligheden?

Ifølge Jørgen Primdahl er en del af forklaringen, at politikker og planer for det åbne land i høj tilrettelægges gennem forhandlinger med landbrugets organisationer. Og de fungerer primært som fuldtidslandmændenes talerør.

- De danske landmænd er primært organiseret som producenter, og i landboforeningerne og på Axelborg er det producentdimensionen, som dominerer, forklarer Jørgen Primdahl og understreger, at det er der ikke nødvendigvis noget galt i.

- Men det er et problem, at vi i Danmark ikke har en organisation, der organiserer landmændene som ejere. Det har man f.eks. i England, hvor man har Landowner’s Organisation. En anden mulighed kunne være at foreninger som f.eks. DN, Landbrug og Fødevarer, Friluftsrådet og Plantning & Landskab etablerede en fælles organisation med fokus på initiativer og rådgivning vedrørende det lokale landskab

Jørgen Primdahl peger også på, at der er behov for en bedre organisering af borgerne i et lokalområde med deltagelse af både ikke-landmænd og landmænd - i alle tre roller, vel at mærke.

- Flere steder har man i de senere år gennemført nogle spændende projekter om lokale planer og strategier for landskabet - og flere er på vej.  I andre områder er man slet ikke eller dårligt organiseret. Her ligger der en stor opgave for landdistriktspolitikken i at understøtte sådanne fælles landskabsinitiativer, slutter professoren.

Af Martin H. Brunsgaard