
- Det er let at komme i gang, og der er gratis undervisning.
- Hjemmesiden er billig, og support er inkluderet i prisen.
- Den kan vedligeholdes af mange.
- Den er forbundet med andre lokale hjemmesider i jeres kommune.
- Der udvikles og opdateres løbende nye services på siden.
- Allerede 125 lokalsamfund i Danmark har en InfoLand hjemmeside.
Infoland hjemmeside
En InfoLand hjemmeside er en skræddersyet hjemmesideløsning til jeres lokalsamfund. Det er jeres samlingspunkt indadtil og ansigt udadtil. Her kan I reklamere for aktiviteter og arrangementer, informere om foreninger og institutioner, lægge billeder på fra arrangementer og meget andet. Samtidig kan I bruge hjemmesiden til at markedsføre jer over for tilflyttere og turister.
I er redaktører og bestemmer således selv, hvilke informationer der skal være på hjemmesiden. Nogle vælger at vise en præsentationsvideo af lokalsamfundet, andre informerer om byggegrunde, de fleste bruger nyheder og kalenderen meget aktivt.
Et stærkt netværk af hjemmesider
Ud over at være lokalsamfundets hjemmeside og ansigt udadtil, indgår en InfoLand hjemmeside i et netværk af lokale hjemmesider. I deler nyheder med andre lokalsamfund i jeres kommune. På den måde kan I læse nabobyens nyheder på jeres hjemmeside, og de kan læse jeres. Det giver jer en ekstra synlighed, og gør jeres hjemmeside til en ekstra stærk informationskanal.
En InfoLand hjemmeside får også informationer fra kommunen og andre organisationer i kommunen. Samtidig får den nyheder og informationer fra nationale aktører på landdistriktsområdet. Alt sammen noget man kan læse om på egen InfoLand hjemmeside.
Yderligere information
Find oplysninger om kapacitet, pris, oprettelse m.m. her: InfoLand – hjemmeside (printvenlig pdf)
eller kontakt InfoLand-konsulent Thomas B. Hansen: tbh@ldhus.dk, 7634 0355
